Formål

Dette er bare en test for at finde ud af hvordan en blog oprettes

Kernestoffet er følgende:

• Stofopbygninger, herunder grundstoffernes periodesystem og Bohrs atommodel

Bohrs atommodel for atomets opbygning med protoner, neutroner og elektroner præsenteres. Begreberne atomnummer og atommasse beskrives for udvalgte enkle grundstoffer, så kursisten opnår kendskab til systematikken inden for de første 3 perioder i grundstoffernes periodesystem. Det vil være hensigtsmæssigt både at anvende danske og internationale navne til de mest almindelige grundstoffer og kemiske forbindelser. Elektronparbindinger og ionbindinger inddrages med afsæt i atomernes opbygning og oktetreglen. Atom- og molekylemodeller anvendes fx til at forklarestoffers tilstandsformer.

• Kemiske reaktioner, herunder syrer og baser

Simple kemiske reaktioner, som fx forbrændingsreaktioner, beskrives med anvendelse af de relevante, kemiske formler og navne. pH-skalaen præsenteres, og sure, basiske og neutrale stoffer undersøges. Betydningen af disse egenskaber i hverdagen vises fx i forbindelse med madvarer og rengøringsmidler.

• Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration

Energibegrebet præsenteres bl.a. i forbindelse med fotosyntese og respiration, hvor kendskab til Solens rolle og madvarernes energiindhold er centralt. Energi behandles som en størrelse, der er konstant, og som omdannes fra en form til en anden under disse processer.

• Celleopbygning

Celler præsenteres som grundbestanddelene i både dyr og planter. Den overordnede opbygning af cellerne vises, og der kan observeres eksempler.

Der skelnes mellem dyre- og planteceller, og grønkorns betydning for fotosyntese beskrives.

• Kroppens organer og kredsløb

Et grundlæggende kendskab til kroppens organer og kredsløb vil typisk indbefattehjertets og lungernes funktion samt blodets kredsløb og fordøjelsessystemet.

• Ernæring og fordøjelse

Næringsstoffer behandles med hensyn til energiindhold. Fødevarers indhold af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner er centralt ligesom fordelingen af disse i kosten. Betydningen af livsstil og muligheder for forebyggelse indgår, idet kostråd og motion inddrages.

 

• Vands kredsløb
I vands naturlige kredsløb indgår tilstandsformer og Solens rolle. Vandets kredsløb er en forudsætning for arbejdet med vejrforhold.

• Geologiske kredsløb

Der arbejdes med Jordens dynamik. Kontinenternes vandring danner grundlag for beskrivelse af bjergkædedannelse, jordskælv og vulkaner.

• Brug af kort og globus

Kort og globus som modeller præsenteres. Placering af lokaliteter foretages hver gang, det er relevant.

• Vejr og klima

Enkle begreber som temperatur, lufttryk, nedbør og vind indgår og lægger op tilindsamling af data og præsentation af disse. Klimaforhold, herunder global opvarmning, indgår.

• Solsystemet

Med udgangspunkt i iagttagelser af himmelrummet dag som nat beskrives fænomener som dag/nat, årstiderne, sol- og måneformørkelser.

Solen som en stjerne, planeterne og måner i vores solsystem præsenteres. Tyngdekraftens natur og betydning påJorden og himmellegemer indgår.

• Verdensbilleder

Verdensbilleder præsenteres som geocentriske og heliocentriske, og de placeres i en historisk tidsramme.